torsdag den 29. marts 2012

Lækker let coleslaw

I går blev der føjet endnu en favorit til samlingen herhjemme. Det var første gang jeg kastede mig ud i at lave coleslaw! Sådan noget kan meget hurtigt blive meget fedt, så jeg kiggede lidt rundt på nettet efter opskrifter, der ikke indeholdt så meget mayonnaise, fed creme fraiche mv. Det lykkedes kun nogenlunde, så jeg tænkte - jeg komponerer min egen coleslaw!

Godt 1 dl fromage frais blev blandet med en tsk sennep og en spsk æbleeddike, lidt salt, pebet, paprika og sukker. Det er med at smage sig frem, om den mangler lidt af det ene eller lidt af det andet.

Så blev ca 1/3 hvidkålshoved skåret i tynde strimler, 2 gulerødder revet groft og 2 stængler bladselleri skåret i tynde skiver. Dette blev vendt sammen med dressingen (dog ikke det hele, da det ikke var nødvendigt). Og så fik det ellers lov at stå på køl indtil det var spisetid.


På tallerkenen fik det selskab af en rest tærte med spinat og rejer og lidt groft brød. Det fungerede super godt, og så var det et dejligt billigt måltid - et helt hvidkålshoved kostede kun 6 kr i Netto!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar