fredag den 2. marts 2012

noma-mad hos Gourmet-John

I går gik det vildt for sig i køkkenet. Den stod nemlig på noma-mad! Eller dvs. egentligt er det chefkokken, Rene Redzepi, der på politiken.dk har afsløret en af sine favoritretter - som så blev lavet her i hytten i går.

Det drejer sig om kylling! Hel kylling - fyldt med citroner, hvidløg og timian. Superbest havde onsdag tilbud på en hel kylling til 30 kr, så der blev indkøbt to og de fik hver en øko-citron skåret i både og 6 hele fed hvidløg samt en god sjat timian i sig. De blev smurt med olivenolie og fik drysset salt og kværnet peber over sig.


Så blev de lagt på gulerødder i en bradepande og i ovnen ved 150 grader i en times tid (efter en halv time kom jeg et stort glas vand i bradepanden) og så godt 20 min ved +200 grader varmluft, så det blev flotte og gyldne udenpå.


Til denne herlighed havde jeg bagt nogle flutes og lavet lidt hvidløgssmør. Til at runde det hele af med; en grøn salat. Det smagte herligt skal jeg hilse at sige! Og det var også mit indtryk at aftenens gæster syntes det :-)

1 kommentar: