Da jeg forleden var i den lokale Netto var der noget fersk kyllingefilet, der var sat meget ned i pris fordi det blev for gammelt dagen efter. Jeg snuppede en pakke med 900 g med for 25 kr, jeg kunne ikke lade være :-)
Det skete så, at jeg fik en voldsom lyst til kylling/bacon-sandwich. I fryseren lå der lige nøjagtigt nok hjemmebagt flute til 2 sandwiches, så det blev tøet op og varmet igennem i ovnen.
Bacon blev stegt på panden, kyllingen næsten ligeså (brunet på panden og så i ovnen i et ildfast fad med stanniol over). Og så var det bare at skære salat, agurk og tomat og blande en karry-dressing.
Karrydressingen bestod af (sådan ca.):
Creme fraiche 9% 1,5 dl
Mayonnaise 3-4 tsk
Dijon-sennep ½-1 tsk
Karry
Salt
Peber
Så kunne sandwichen samles og spises!
lørdag den 29. september 2012
søndag den 16. september 2012
Rugbrød bagt med surdej
Yes! Det lykkedes sgu! Mit helt eget rugbrød kom til verden i går :-) Og det var faktisk slet ikke så svært som jeg troede det ville være, så det er hermed et råd til alle, der går og lurer på at bage rugbrød - se at komme i gang!
I får lige et skud af det endelige brød til at starte på:
I får lige et skud af det endelige brød til at starte på:
Rugbrødet tog sin begyndelse i starten af ugen, da jeg påbegyndte en honningsurdej. Opskriften på denne er som følger:
1. dag: 1 dl vand, 3 spsk rugmel, 3 spsk hvedemel, 1 tsk honning.
3. dag: ½ dl vand, 1 spsk rugmel, 2 spsk hvedemel.
Alle andre dage: Kig til surdejen og se om den bobler, eller om den skal bruge lidt mere at leve af (mel).
Surdejen blev brugt på den 5. aften.
Fredag aften blev der så blandet en dej sammen efter følgende opskrift:
200 g surdej
340 g vand
40 g honning
10 g sovsekulør
18 g salt
85 g hørfrø
80 g solsikkekerner
155 g skårne rugkerner
100 g speltmel
160 g groft rugmel
50 g hvedeklid
80 g hvedemel
De våde dele blev først rørt sammen, dernæst kom kerner i og til sidst mel. Dejen så da således ud:
Den skal bestemt ikke være flydende, men heller ikke helt fast - den skal klæbe til fingrene.
Den fik så lov at stå med film over på køkkenbordet i 10-12 timer (hvor den hævede) og blev derefter fyldt over i smurte rugbrødsforme:
I hvert rugbrød blev stukket 25 huller helt i bund for at undgå "lågdannelse" i skorpen. Brødet blev desuden penslet med vand og kom så i ovnen på nederste ribbe ved 180 grader (ikke varmluft).
Da brødene havde en centertemperatur på 90 grader kom de ud. Det tog ca. en times tid.
De fik lov at stå på risten og over dem kom et vådt viskestykke. Sådan fik de lov at stå ca 3 timer - man kunne sikkert lade dem stå sådan til næste dag, men vi ville altså smage brødet :-)
Brødet var så absolut godkendt; det er faktisk nok det mest lækre jeg nogensinde har smagt! Og så med lidt godt pålæg var aftensmaden reddet!
tirsdag den 11. september 2012
En rejse begynder... Surdej!
Det skulle ske en dag - jeg har påbegyndt en surdej med det formål forhåbentligt at kunne komme til at bage mit eget rugbrød. Nu må vi se om det lykkes!
Lige nu står den og hygger sig, og på fredag skulle den gerne være bageklar! Indtil da må jeg vente :-)
Opskriften, som jeg har fået anbefalet, er fra "God mad let at lave", og mon ikke det nok skal fungere!
onsdag den 5. september 2012
Frisk pasta med rød peber og ricotta
Indrømmet, jeg er frygtelig glad for det italienske køkken. Det er så dejligt enkelt, og retterne smager himmelsk. Jeg tror også jeg er faldet pladask for osten ricotta, der formår at bløde en ellers skarp ret op og gøre den mild og rund.
Forleden blev denne ret til i ren improvisation.
Et lille løg blev skåret i strimler, to fed hvidløg blev hakket groft og sammen blev det stegt i olivenolie på panden sammen med lidt stærk paprika.
Da løgene var blevet brunet kom jeg en håndfuld rød peber i strimler på panden (jeg havde på et tidspunkt i foråret købt flere end jeg kunne spise, og de kom derfor lige fra fryseren). De blev stegt godt, og derefter kom en karton hakkede tomater på panden.
Hele retten fik et godt skud salt og peber og en håndfuld friske, hakkede krydderurter (basilikum og oregano) samt lidt rødvinseddike og worchestershiresauce. Tomatsaucen fik lov at koge sammen i godt 10 min, hvorefter frisk pasta blev kogt.
I tomatsaucen kom jeg et par spsk ricotta og lod osten smelte og blande sig med saucen. Det hele blev smagt til med salt og peber og derefter anrettet:

Enkelt og lækkert!
lørdag den 1. september 2012
Grillet flæskesteg med spidskål og gulerødder
Godt nok er den danske sommer ved at være forbi, men det forhindrer ikke mig i at grille. Principielt set burde man kunne grille hele året, hvis man har et tørt og vindstille sted at stille sin grill.
Forleden da jeg skulle grille var det dog småt med vindstille steder, så det var noget problematisk med at få ordentligt gang i kullene.
Det lykkedes dog heldigvis! Jeg havde et lille stykke flæskesteg (10 cm) liggende i fryseren, som jeg fik tøet op. Sværene var blevet smurt godt ind i salt og peber og på grillen blev stegen stegt med sværene NEDAD de første 30 min - det var en succes! Den hårde varme, de fik fra de varme kul var med til at gøre dem til, så vidt jeg kan huske, de bedste flæskesvær jeg nogensinde har fået.
Grillen nåede dog at tabe så meget varme, at stegen kun nåede op på 50 grader i centertemperatur, så der måtte lige lidt tid i ovnen til også, før den nåede op på 63 grader.
Tilbehør til flæskestegen bestod af snittet spidskål, der blev stegt på panden i en lille smule olivenolie i 3-4 min, krydret med salt og peber og til sidst overhældt med saften fra 1/4 citron. Det var en klar vinder! Bemærk at spidskål, ligesom anden kål, skrumper en del, når det får varme og derfor falder sammen.

Som supplement til flæskestegen og kålen kom lidt revet gulerod og lidt grovflute. Lækker sommermad :-)
onsdag den 27. juni 2012
Gulerodssuppe med rugbrødsdrys, bacon og persille
Vi havde i går gæster og serverede denne lækre (efter min mening) gulerodssuppe. Opskriften er tyvstjålet fra Weekendavisen, men det bliver den ikke dårligere af!
Deres opskrift, skriver de, er til 4 personer, men det kan kun være til forret, for det giver ikke helt nok mad - så skal der suppleres med noget brød i hvert fald.
Vi begik naturligvis fejlen og lavede for lidt suppe, så derfor er mængderne nedenfor skaleret til 4 personer, hvor retten er ment som hovedret:
2 fed hvidløg
1 stykke ingefær på størrelse med en hævet tommelfinger
2 tsk spidskommen
1,5 kg gulerødder
1,5 l hønsebouillon
2 dl yoghurt naturel
Salt, peber og worchestershiresauce
8 skiver rugbrød
1 pakke bacontern
1 potte persille
Hvidløg og ingefær hakkes fint og svitses i olivenolie i en gryde sammen med spidskommen. Jeg rister selv hel spidskommen og morter det. I gryden kommes alle gulerødderne (skrælles og skæres i grove skiver) og bouillonen. Jeg laver bouillonen fra en terning - der skal vel nok bruges 2 terninger til 1,5l vand.
Suppen skal så koge godt igennem i ca. tre kvarter og kan så blendes med en stavblender. Yoghurt naturel blandes i til konsistensen er tilpas cremet - vel ca. 2 dl, og der smages til med salt, peber og worchestershiresauce.
Rugbrødsdrys laves ved at smuldre ca. 6-8 skiver rugbrød på en bageplade, blande lidt olivenolie i og drysse lidt med salt og så bage det i ovnen ved 200 grader i et kvarters tid. Bacontern steges på panden og lægges på køkkenrulle inden de blandes med rugbrødsdrys.
Så kan retten serveres! Og som skrevet tidligere er det ikke af vejen med en god skive brød til. Velbekomme!

mandag den 18. juni 2012
Frisk pasta med persillepesto, rejer og citron
Selvom vejret ikke rigtig siger det, så siger kalenderen det - det er SOMMER!
Det kræver sommerfrisk mad, og jeg har lavet en frisk variant heraf!
Det kræver sommerfrisk mad, og jeg har lavet en frisk variant heraf!
Der er tale om frisk pasta med en hjemmelavet persillepesto med hvidløgsrejer og citron!
Pestoen blev lavet ved at tage en lille håndfuld mandler, lægge dem i kogende vand godt 5 min. og så smutte dem for dernæst at riste dem på panden til de havde fået farve og man kunne dufte dem. Mandlerne blev hakket fint og kom i en skål med næsten en hel potte persille, saften af en halv øko-citron og et par cm. revet ost (jeg blandede pecorino og grana). Udover dette kom jeg olivenolie, salt og peber i og blendede så herligheden med stavblenderen.
Rejerne blev stegt på panden i olie sammen med et hakket fed hvidløg, revet skal fra en øko-citron, lidt paprika og salt og peber. Pastaen blev kogt al dente og dernæst rørt sammen med pestoen og rejerne.
På tallerkenen blev lidt mere persille drysset udover retten og en skive citron blev det også til.
Retten var relativt nem at lave (kun pestoen voldte lidt problemer fordi jeg først brugte den store blender først - brug en stavblender) og smagte super godt og sommer-frisk!
mandag den 11. juni 2012
Burger! :-D
Der er tidspunkter, hvor man bare må have sig en burger. Det er nok især når man har tømmermænd denne trang kan melde sig, men også på andre tidspunkter kan den komme snigende.
Jeg lavede for ikke længe siden mit bud på den ultimative hjemmelavede burger - og den var god skulle jeg hilse at sige!
Jeg bagte selv burgerbollerne ud fra min standardopskrift på (hurtig)brød: 3dl vand, ½ pk. gær, salt, olie og mel til skidtet hænger sammen. Jeg brugte en del rugmel i min dej, så den hævede ikke så meget, men det passede fint til burgerbollerne.
Det absolut vigtigste i en burger er bøffen. Og her skal man altså ikke gå på kompromis! Jeg blandede følgende til 4 bøffer (med inspiration fra Jamie Olivers opskrift)
500 g oksefars
2 skiver bacon skåret i små stykker
1 æg
En håndfuld kiks af typen cream crackers
2 fed hvidløg
En håndfuld friske krydderurter (basilikum, oregano og rosmarin)
2 tsk sennep
2 tsk sennep
Alt dette blev blandet sammen i en skål (kiksene blev knust først, så de kunne fungere som rasp) og æltet godt med fingene. Så blev farsen delt i 4 og bøffer blev lavet med en tykkelse på godt ½ cm (altså så tyndt som muligt)
Bøfferne kom på en tallerken og fik lov at hvile en halv times tid i køleskabet med film over sig. Dernæst blev de stegt på panden:
Der bredte sig en helt fantastisk duft i køkkenet, og det var umuligt ikke at blive endnu mere sulten, end jeg var i forvejen. Da bøffen var stegt (og der var kommet en skive ost på) lavede jeg en dressing til burgeren på fromage frais og krydderurter samt lidt paprika.
Derefter var der kun tilbage at samle burgeren. Bollen blev skåret over og indersiderne blev smurt med hjemmelavet ajvar (se min opskrift her), så blev der fyldt på med salat, agurk, tomat og dressing.
I og med jeg ikke havde tømmermænd blev det til en kold hvedeøl til burgeren. Hold fast den var god! Når man har prøvet en bøf lavet på denne måde, går man ikke tilbage, det lover jeg!
mandag den 4. juni 2012
Et par tips til uge 23
Jeg ville egentligt have lavet et større indlæg om alle de gode tilbud, der findes rundt om i de forskellige butikker i denne uge, men det er lidt begrænset med de gode tilbud.
Dog har Netto en del, som jeg kun kan anbefale.
Bl.a. har de 7 bananer til 7 kr - det er en god pris!
Dog har Netto en del, som jeg kun kan anbefale.
Bl.a. har de 7 bananer til 7 kr - det er en god pris!
Derudover kører de tilbud på salat:
Og søde peberfrugter. Ud fra dem kan man jo lave sin egen ajvar!
Dog har Superbest også sneget sig ind med et godt tilbud på den havregryn, som jeg betragter som min favorit:
Så lidt blev det da til alligevel!
lørdag den 2. juni 2012
Hjemmelavet ravioli
Når jeg får en "god" idé skal der som regel meget til at forhindre mig i ikke at føre den ud i livet. Som da der under mit projekt på skolen sprang en ide frem om at lave hjemmelavet ravioli.
Jeg havde i Kvickly i Aabyhøj fundet en ricotta til 7 kr og det var dette, der satte tankevirksomheden i gang.
Med lys og lygte ledte jeg efter en opskrift som virkede nogenlunde enkel, men endte med at sætte flere sammen til min egen:
Dej:
200 g tipo 00
2 æg
2 spsk olivenolie
salt
Man starter med at hælde melet ud på bordet (og blande salt i) og lave en lille fordybning heri. Æggene slås ud og kommes i fordybningen sammen med olivenolien og så er det det med at piske det sammen stille og roligt ved håndkraft. Dejen æltes herefter godt og længe og pakkes ind i husholdningsfilm og får så lov at stå i køleskabet en rum tid (gerne længe, men jeg nøjedes med godt en halv time).
Så kan dejen tages ud og rulles (næste) papirstynd og med en kop kan man lave små cirkler af dejen:

Dette skal gøres for al dejen, og hvis man har en hjælper i køkkenet kan denne passende lave fyldet til raviolien samtidig! Jeg brugte hele bøtten med ricotta (250g), men det var nu ikke nødvendigt, for der var en del for meget fyld. Ricottaen skal blandes med spinat - her tog jeg knap en halv pose frossen spinat, tøede det op og drænede det for vand og blandede det derefter sammen med ricottaen.
Det blev smagt til med salt, peber og muskatnød, og så var det samlingstid:
En dej-cirkel blev rullet endnu tyndere end den var i forvejen og en klump fyld blev lagt i midten. Så blev der smurt med mælk omkring fyldet og raviolien blev lukket og trykket sammen med en gaffel i kanten:
Så var der kun tilbage at koge raviolierne i godt saltet vand i ca. 5 min og så at lave en sauce dertil. Saucen var en bechamel med en god sjat paprika i, så det ikke kun var ost, der kunne smages.
Retten blev anrettet med et drys pecorino på toppen og lidt frisk basilikum. Og så var klokken også kun 21.30 da aftensmaden var klar - lidt sydlandsk er man vel :-)
tirsdag den 29. maj 2012
Indisk hurra :-)
"Her har I mig tilbage!" som Kurt Thorsen sagde engang...
Der er gået en rum tid siden jeg sidst har været ved tasterne, og det skyldes at der har været en del travlhed med projekt og eksamen. Det er heldigvis overstået nu!
Det jeg i denne omgang vil vise, er hvordan en yderst simpel ret kan piftes op, så den kan nå festmiddag-stadiet - naturligvis stadig inden for SU-rammen!
Den stod for nogle uger siden på en omgang kylling i karry, som blev lavet ved at svitse et løg og et par fedt hvidløg i olie, paprika, karry, spidskommen, koriander, salt og peber. Da det var godt brunet, kom 2 stykker kyllingefilet skåret i strimler på panden og sammen fik det godt 5 minutter til kyllingen var godt stegt.

Dernæst kom der to små dåser kokosmælk på, og der blev spædet lidt til med en smule vand og lidt hønsebouillon samt saften fra en lille dåse ananas. Retten blev smagt til med salt og peber og fik lov at stå og koge godt sammen, inden den blev jævnet.
Faktisk før jeg gik i gang med alt dette, havde jeg lavet dej til bagning af mine egne naan-brød (efter Camilla Plums opskrift). Dejen består af:
- 1/4 pk. gær, der opløses i 2 dl lunken mælk
- 1 æg
- 50 g smeltet margarine
- ½ dl sukker
- ½ tsk. salt
- ½ tsk stødt kardemomme (køb kardemommen hel og send den en tur i morteren!)
- 7 dl hvedemel
Alt dette røres sammen, og man lader dejen hæve godt en halv time for så at dele den i 4 stykker og rulle dem ud. På dem smøres yoghurt eller creme fraiche og de kan krydres med, hvad man ønsker - Vi tog lidt spidskommen, peber, koriander og salt.
Så skal ovnen varmes op - med bagepladerne inde i ovnen for at de også kan blive godt varme. Når ovnen er +250 grader varm tages en plade ud og bagepapir med naan-brød trækkes over på den varme plade, som nu ryger i ovnen igen i godt 5 min til naan-brødene er flotte og gyldne - og klar til at blive spist!
Til sidst blev der kogt ris og så var det ellers at øse en portion op! Der kom lidt creme fraiche oveni, og jeg supplerede også med lidt sød chili-sauce. Til maden fik vi en ufiltreret litausk hvedeøl som stod super godt til den krydrede mad!
Velbekomme!
lørdag den 12. maj 2012
Pappardelle med aubergine, champignon, mandler og San Marzano-tomater
Som jeg skrev i mit sidste indlæg havde Netto på et tidspunkt friske lasagneplader til en 10'er. Jeg kunne ikke dy mig for at købe en pakke spinat-lasagneplader og se, hvad man kunne få ud af det.
Først et billede af resultatet:
Først et billede af resultatet:
Ideen var at lave en pastaret, hvor farver og smag kom til at spille rigtig godt sammen. Det er jo velkendt at synsindtrykket også har stor indvirkning på, om vi har lyst til at spise det, der står foran os.
Så jeg tog en tur ned for at købe ind og kom hjem med lidt forskelligt. Forårsløg, aubergine, kaffefløde...
Jeg startede med at skære forårsløg og svitse dem på panden sammen med et fed hvidløg. Derpå blev ca. 5 champignoner skåret i skiver og kom på panden sammen med forårsløgene.
På en anden pande blev auberginestykkerne stegt og fik lov at ligge på en tallerken og holde sig varme derefter.
Forårsløg og champignoner fik selskab af en kvart liter kaffefløde og en håndfuld af vores friske krydderurter (basilikum, oregano og rosmarin) samt salt og peber og en lille smule paprika. På en anden pande blev en lille håndfuld smuttede mandler ristet og siden hakket.
Den friske pasta blev skåret ud i strimler med en bredde på ca. 2cm, og overgik herefter til at være pappardelle. Pastaen blev kogt og derefter hældt op på 2 tallerkener. Her kom så saucen ovenpå og dernæst de ristede mandler (hakket mellemfint) og aubergineskiverne. Til at runde retten af med tog jeg 4 San Marzano-tomater og skar i både og fordelte ud og tallerkenen.
Resultatet var utroligt godt skulle jeg hilse at sige :-)
onsdag den 9. maj 2012
Lakselasagne
Man skal jo have fisk to gange om ugen, siger ernæringseksperterne. Det bliver det nu ikke helt til, men engang imellem er det godt med lidt fisk.
Netto havde nogle friske lasagneplader på tilbud til en 10'er for 250g, og det skulle udnyttes! Oven i hatten blev købt laksefileter og spinat på frost. Resten af ingredienserne havde jeg i køkkenet. Jeg fulgte denne opskrift i mit forsøg på at lave en lakselasagne.

Spinatsaucen og lasagneplader blev lagt over hinanden lag på lag, og så fik lasagnen ca. ½ time i ovnen, og så var den klar til at blive spist.
Med nybagt brød til var det en rigtig lækker ret, og det var også relativt nemt at lave!
søndag den 6. maj 2012
Grill hos Gourmet-John!
Man bliver så hurtigt voksen. Lige pludselig står man der, og vupti, så har man købt en grill! Netto havde i sidste uge tilbud på en kuglegrill til 129 kr., og der valgte vi at slå til!
Og som det hører sig til, måtte vi have fat i nogle grillpølser, som blev grillet. Det gik overraskende nemt med at få briketterne som de skulle være, og at vende pølserne på grillen var der jo ikke mange ben i.
Til grillpølserne fik vi en grøn salat, nybagt brød og selvfølgelig min hjemmelavede ajvar, der gik helt perfekt til pølserne!
Til maden fik vi et glas hvidvin, og så var det blevet sommer!
søndag den 29. april 2012
Hvad man dog kan få for 3 kr !
Se hvad jeg fandt i føtex forleden:
Godt nok sat ned for holdbarheden kun var et par dage - men det betyder jo ingenting :-)
Og hvad kan man så bruge det til? Jo, til morgenmaden har den stået på nybagte boller med brie og solbær/boysenbær-marmelade og dertil en cappucino!
En lille kop meget stærk kaffe blev lavet og i en gryde kom jeg lidt af cafemælken, lod den varme op, mens jeg piskede løs med et fladt piskeris til mælken var godt skummet op og godt cremet. Så kom jeg den i kaffen og hold da fast, det er ikke sidste gang jeg har prøvet det!
lørdag den 28. april 2012
Hjemmelavet ajvar
Og så spørger man sig selv - hvad søren er det for noget? Jo, ajvar er en serbisk peberfrugt-relish, som jeg første gang stødte på i sommers, da jeg var på interrail og nåede forbi Balkan. Ajvar er populært på hele Balkan og det var derfor heller ikke underligt, at det indgik som en naturlig ingrediens i en burger, jeg fik i Mostar i Bosnien - en burger der er tæt på den bedste jeg har smagt nogenside - kun overgået af en gourmetburger, jeg fik i Moskva sidste forår.
Tilbage til ajvaren! Som beskrevet tidligere på blog'en var jeg en tur i bazaren, hvor jeg fik købt ind af diverse sager. Jeg faldt over et godt tilbud på snackpebre - 6 stk. for 10kr, og så måtte jeg jo slå til. Disse snackpebre skulle gå hen og blive hovedingrediensen i min ajvar.
Først kan du se det færdige resultat:

Men jeg vil meget gerne fortælle om processen i at lave sådan en omgang, så her kommer det.
Jeg startede med at vaske peberfrugter (mine snackpebre skulle vise sig at være en lidt for billig løsning - jeg tror peberfrugter har mere frugtkød i sig, og må derfor nok anbefales!) og 1 aubergine, stikke lidt i auberginen så den ikke ville eksplodere, for også at pille et løg og lægge hele baduljen på en bageplade.
Det fik lov at stege i ovnen ved 230 grader i godt en halv time til peberfrugterne var godt sorte og auberginen helt mør. Alle grøntsagerne blev hyppigt vendt, så alle sider blev grillet.
Efter grøntsagerne var taget ud af ovnen, blev skindet pillet af og kerner fjernet. Alt blev hakket og kom i en gryde med 5 fed hvidløg og en chili, begge finthakket. Her fik det selskab af en sjat salt og en spsk peber, der havde været en tur i morteren, og så en dl olivenolie og en sjat eddike.
Under låg og med omrøring hvert 5. min som minimum fik det lov at koge godt en time (selvom flere opskrifter anbefaler 2 timer).
Jeg blendede herefter herligheden og kom det tilbage i gryden:
Og så var det ellers bare at klargøre et glas ved at skolde det med kogende vand og atamon og så hælde den hjemmelavede ajvar på og i køleskabet.
Den blev rigtig god, men jeg er sikker på at jeg næste gang vil bruge lidt mindre eddike end jeg gjorde denne gang, og at jeg uden tvivl vil bruge rigtige peberfrugter. Det vil give den det sidste er jeg overbevist om.
torsdag den 26. april 2012
Couscous-salat med alverdens lækre sager
Jeg har før inviteret en af mine venner på besøg og fortalt, da han har spurgt, hvad menuen stod på, at vi såmænd skulle have salat! Man kunne ligefrem se skuffelsen i hans øjne, men det blev meget bedre, da jeg fortalte ham, hvad den så indeholdt. Og at det så endte med at smage rigtig godt, og at han (efter hvad jeg ved) blev mæt, sætter jo en tyk streg under at det godt kan lade sig gøre at lave salat til hovedret!
Det samme gjorde jeg her forleden. Der stod den på en couscoussalat med følgende ingredienser:
2 dl couscous (2 dl vand, lidt olie og en tsk salt bringes i kog, tages af, og couscousen skal dernæst trække 5 min heri)
½ agurk
5 radiser
1 smørstegt portobellosvamp i skiver
4 sprødstegte skiver bacon
en lille håndfuld mandler ristet på panden og dernæst finthakket
en lille håndfuld solsikkekerner ristet på panden
1 lille tomat
2 cm granaost skåret i tynde skiver
Friske krydderurter - basilikum, oregano og rosmarin
salt peber, paprika og en god sjat olivenolie
Couscous, svampe og bacon fik lov at køle af, så der var tale om en "kold" salat.
Alt dette blev blandet sammen og kom på tallerkenen til at se således ud:

Og jeg kan vist igen sige at det blev en succes! (Og så blev der ryddet op i køleskabet...)
mandag den 23. april 2012
Bazaren besøgt!
Endelig var der hul i kalenderen til at min kæreste og jeg kunne tage en tur i Bazar Vest for at få købt lidt ind. Det blev til en del spændende sager, bl.a. portobello-svampe, agurker, salat, chili, snackpeber og andet godt.
Det gode ved at handle i Bazaren er de dejligt lave priser på frugt og grønt samt de spændende varer, man også kan købe der, som man ikke finder i sin nærmeste Netto. Jeg kan kun anbefale at tage derud.
Med lidt af det indkøbte, og ellers ting, vi havde herhjemme, blev følgende ret kreeret:
Det er en gang ris med en sauce med rejer, champignon, løg, hvidløg, ingefær, stødt koriander og spidskommen (naturligvis købt i hel form og ristet på panden før de kom i morteren) og dertil en dejlig frisk grøn salat. Dejligt enkelt og ikke særligt tungt.
Som nogle måske har læst her, så har vi fået plantet vores krydderurter ud, hvilket er blevet rigtig godt, synes jeg!
Derudover var jeg i går en tur på landet til økodag, hvor køerne blev lukket ud på græsset igen efter en vinter i stalden. Der var masser af familier med småbørn som skulle ud og se hvor alt det, vi propper i os, stammer fra, og det kan man jo kun bifalde!

tirsdag den 17. april 2012
Frisk pasta med flødestuvet spinat og røget laks
Lækker mad behøver hverken tage lang tid at lave, eller koste vildt mange penge. Det er lige præcis, hvad dette indlæg skal bevidne.
Forleden stod menuen nemlig på frisk pasta med flødestuvet spinat og røget laks, og det var utroligt lækkert!
For at kreere denne herlighed, blev der optøet 8 spinatkugler, som derefter blev vredet i et viskestykke og så kom i en gryde. Heri kom så 1/4 l kaffefløde (9%). Der blev tændt for blusset, og imens blev der fundet en gryde frem til at koge den friske pasta i. Kaffefløden var ikke helt nok væske til spinaten, så der kom en sjat mælk og ca. en deciliter vand fra den kogende pasta i også.
Spinaten blev kogt op, smagt til med salt, peber og muskatnød, for derefter at blive jævnet. Den færdige pasta blev blandet i den flødestuvede spinat og vendt godt rundt.
Så blev laksen (en lille pakke til 2 mand) skåret i strimler og kom derefter i retten. Det hele blev igen vendt rundt og var så klar til servering.
Rundt regnet har sådan en omgang kostet knap 20 kr. pr. mand :-)
søndag den 15. april 2012
Godbidder i uge 16!
Jeg kan ikke løbe fra det, jeg har igen læst tilbudsaviser
- og er faldet over nogle gode tilbud :-)
Netto kører med krydderurter til 18 kr. Det skal prøves! (jeg håber de er til at holde liv i!)
- og er faldet over nogle gode tilbud :-)
Netto kører med krydderurter til 18 kr. Det skal prøves! (jeg håber de er til at holde liv i!)
Så har de også små dåser med kokosmælk - det er super smart, når man ikke vil lave kæmpe-retter, men bare skal bruge en lille smule!
Superbrugsen kører med et helt vanvittigt tilbud på San Marzano-tomater til kun en 10'er!
Og tilbud på ost! Jeg kan forestille mig der må være flere varianter end kun den President Brie, der er vist på billedet:
Der er selvfølgelig flere gode tilbud derude, men det er disse, jeg lige er faldet over denne weekend.
Abonner på:
Opslag (Atom)